2 x Dansk juniormesterskab til Emily Gantriis fra Helsinge svømmeklub

 
 
 
 

Helsinge svømmeklub deltog, med klubbens bedste svømmere, fra torsdag den 26.11 til søndag den 29.11 i Danmarksmesterskaberne på kortbane, som i år fandt sted i Gladsaxe.

 

Emily Gantriis var den helt store vinder da hun vandt junior guld i 50 og 100 m fri, i nogle fantastiske tider, som bringer Emily i top 10 på den Europæiske rangliste. Samtidig lykkedes det 16 årige Emily at vinde senior sølv i 50 fri kun overgået af en af de tidligere danske OL deltagere Pernille Blume. I 100 m fri vandt Emily tillige senior bronze.

 

20 årige, Lasse Lykke Nielsen var ligeledes på toppen og vandt senior bronze på 50 m fri. I 100 m fri blev det til en fantastisk 5. plads.

 

Lars Breum Hansen, 18 årig senior svømmer, havde ligeledes et fantastisk DM, med deltagelse i finaler i 100 og 200 m rygsvømning, med en 9. plads som bedste resultat i 200 rygsvømning.

 

Mads Steen Petersen, Oliver Christiansen samt Matthias Granhøj leverede alle fantastiske tider som alle var personlige rekorder, men som desværre ikke rakte til finale deltagelser.

 

I alt blev det til 5 medaljer og 11 klubrekorder.

 

Emilys tid i 100 fri gav kvalifikation de nordiske junior mesterskaber, som afvikles i Bergen d. 12. og 13. dec., så det bliver spændende at følge Emilys præstationer denne weekend. I forbindelse med Emilys udtagelse, fik træner Jens Frederiksen, som en af Danmarks bedste svømmetrænere tilbuddet om at være en del trænertruppen, men han måtte desværre takke nej af tidsmæssige årsager.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram