Efterår 2022 til Forår 2023 15.08.2022  -  31.05.2023
Vejledning

Rabat ved tilmelding til flere hold

Hvis samme person tilmelder sig flere hold, så ydes der 50% rabat på efterfølgende hold.
Vi yder ikke denne rabat ved eneundervisning og det dyreste hold skal vælges først.

Svømmeskolens niveauer (børn)

Familie m. småbørn niveau 1: Undervises i varmtvandsbassin, 3 årige børn
Familie m. småbørn niveau 2: Undervises i morskabsbassin, 4-5 årige børn
Børn Begynder niveau 1: A hold, vandtilvænning,fra 5 år
Børn Begynder niveau 2: A+ hold, fra 5 år
Børn Begynder niveau 3: A+ dyb - hold, undervises i det store bassin, fra 5 år
Børn Let Øvede niveau 1: B hold, undervises i det store bassin, 6-12 år
Børn Let Øvede niveau 2: B+ hold, undervises i det store bassin, 6-12 år
Børn Øvede niveau 1: C hold, undervises i det store bassin, 8-13 år
Ungdom: Teens, undervises i det store bassin, 13-16 år
Børn med særlige behov: BS hold, vandtilvænning, 5-12 år
Eneundervisning: for børn i alderen 5-17 år (tilpasses den enkelte svømmer)

HUSK

Eksisterende medlemmer skal anvende eksisterende login og ikke oprette sig igen! Hvis man har glemt sit password kan man få et nyt tilsendt via hjemmesiden. Alternativt kan man kontakte kontor@helsinge-swim, hvor der dog kan forekomme op til 1 uges svartid.

Familie m. småbørn (3 årige) (FAM3)
Familie m. småbørn (3 årige)
 

Holdet for de mindre børn (3 årige), hvor mor, far eller anden voksen går med i vandet.
Undervisningen foregår i varmtvandbassinet, så temperaturen i vandet er dejlig. 

 
Holdet er en naturlig fortsættelse for børn, der har gået til babysvømning, men absolut også for børn, som ikke har gået til svømning før.
 
Holdet er baseret på børnenes udvikling i vandet. Gennem leg vil børnene opnå fortrolighed og tryghed i vandet. 
  

Den forældre, der er med i vandet, deltager i undervisningen sammen med børnene.
 



Pris : 2.200,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (0)

Familie m. småbørn (4-5 årige) (FAM)
Familie m. småbørn (4-5 årige) 
 
Holdet for de lidt større børn (4-5 årige), hvor mor, far eller anden voksen går med i vandet. Det er både for børn som har gået til svømning før og børn som ikke har gået til svømning før. 

Holdet undervises i det lille bassin (morskabsbassinet).
 
Svømmeklubbens Forældre/Barn (2-3årig) diplom kan være bestået ved tilmelding til dette hold.
 
Holdet er baseret på børnenes udvikling i vandet. Gennem leg vil børnene opnå fortrolighed og tryghed i vandet. Der vil også være forøvelser til flere af svømmearterne.
 
Vi anbefaler brug af våddragt til de børn, der har svært ved at holde varmen. 
 
Den forældre, der er med i vandet, deltager i undervisningen sammen med børnene. 
 
 
Pris : 2.100,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (1)

Børn Begynder (A) (BA)
Børn Begynder (A) 
 
For børn i alderen 5-10 år.
Der undervises i det lille bassin (morskabsbassin). 
 
Dette er et begynder hold for børn, som ikke tidligere har gået til svømning eller som endnu er utrygge ved vandet.
 
Undervisningen er baseret på vandtilvænningsøvelser (dykke, flyde, krabbe, puste, glide, spring og balance) og indlæring foregår i stor grad via leg. I løbet af sæsonen bliver der undervist i forøvelser til rygcrawl og crawl.
 
Samtidig øves det, at børnene kan modtage en kollektiv besked og at de kan begå sig i vandet uden hjælpemidler.  
 
Der benyttes hjælpemidler (bælter og vinger) til de børn, der måtte have brug for det.
 
Det er kun tilladt at tilmelde sit barn til et A/A+ -hold.
 
Pris : 1.650 kr. pr. sæson
Tilmeld/Læs mere - (2)

Børn Begynder (A+) (BA+)
Børn Begynder (A+) 
 
For børn i alderen 5-10 år.
Der undervises i det lille bassin (morskabsbassin). 
 
Det er for børn, som har gået til svømning før (svømmeklubbens A-diplom), men som lige mangler den sidste vandtilvænning inden turen går over i det store bassin eller for børn, som har erfaring i vand på anden måde.
 
Børn på dette hold er helt trygge ved vandet og skal kunne modtage en kollektiv besked. Børnene kan dykke, flyde, glide, hoppe, få hovedet under vand, sprøjte med vand samt svømme crawl-/rygcrawl-/delfinben.
 
Der undervises i crawl og rygcrawl samt forøvelser til butterfly og brystsvømning. Indlæring via leg foregår stadig, dog i meget mindre grad.

Bælter og vinger benyttes IKKE.
 
Det er kun tilladt at tilmelde sit barn til et A/A+ -hold.
 
Pris : 1.400- 1.650 kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (4)

Børn Begynder (7-11 år) (BB7)
Børn Begynder (7-11 år)
 
Der undervises i det lille bassin (morskabsbassin). 
 
Dette er et begynder hold for de lidt større børn, som ikke kan svømme og som endnu er utrygge ved vandet.
  

Undervisningen er baseret på vandtilvænningsøvelser (dykke, flyde, krabbe, puste, glide, springe og balance) og indlæring foregår i stor grad via leg og forøvelser til alle svømmearter. I løbet af sæsonen bliver der undervist i rygcrawl og crawl samt forøvelser til øvrige svømmearter og det er målet at kunne svømme 25m i det store bassin. 


Der benyttes IKKE hjælpemidler (bælter og vinger) på dette hold.
 
I sæson 2020-2021 tilbyder vi om mandagen et ½ times hold og om torsdagen et 1 times hold.
   

Det er kun tilladt at tilmelde sit barn på et begynder hold (A og A+).
 

Pris : 1650 kr. for ½ time / 2050 kr. for 1 time
 

Tilmeld/Læs mere - (3)

Børn Begynder Dyb (A+dyb) (BA+d)
Børn Begynder Dyb (A+dyb) 
 
Begynderholdet er for børn på 5 år eller derover.
Der undervises i det store 25m bassin. 
 
Det er for børn, som har gået til svømning før (svømmeklubbens A+ diplom), og som har opnået rigtig god vandtilvænning og er klar til at prøve kræfter med det store bassin (lavt og dybt vand). Barnet skal være tryg ved at svømme på det dybe vand (m/u hjælpemidler).
 
Børn på dette hold er helt trygge ved vandet og kan dykke, flyde, glide, hoppe, få hovedet under vand og slå en kolbøtte. De kan svømme rygcrawl, crawl m/begyndende vejrtrækning samt forøvelser til butterfly og brystsvømning. De kan svømme 25m i det store bassin. Indlæring foregår nu via teknikøvelser i stor grad og via leg, dog i mindre grad.

Armvinger og bælter benyttes IKKE.
 
Det er kun tilladt at tilmelde sit barn til et A+ dyb -hold.
 
Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (5)

Børn Let Øvede (B) (BB)
Børn Let Øvede (B)
 
Holdet undervises i det store bassin (lavt og dybt vand). 
 
Svømmeklubbens A+dyb diplom bør være bestået ved tilmelding til dette hold eller tilsvarende svømmeerfaring erhvervet på anden vis.
 
Børnene har færdigheder i flere svømmearter og kan svømme rygcrawl og crawl i den dybe ende af bassinet.
De kan svømme crawlben på siden og slå en forlæns kolbøtte. De har stiftet bekendskab med streamline svømning og med selvredning herunder at træde vande.
 
Der undervises i de fire stilarter (crawl, rygcrawl, bryst og fly) samtidig med at grundfærdigheder trænes yderligere. Der vil dog være mest fokus på teknik træning. Endvidere vil børnene lære at springe på hovedet, vandtrædning, dykning, undervandssvømning og selvredning.
 

 
Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (3)

Børn Let Øvede (B+) (BB+)
Børn Let Øvede (B+)
 
Holdet undervises i det store bassin (dybt og lavt vand). 
 
Svømmeklubbens B diplom bør være bestået ved tilmelding til dette hold eller tilsvarende erfaring erhvervet  på anden vis.

Børnene har færdigheder i mindst 3 svømmearter og kan svømme 25m rygcrawl og 25m crawl i det store bassin. 
 
Der undervises teknisk i de fire stilarter (crawl, rygcrawl, bryst og fly) samtidig med at grundfærdigheder trænes yderligere herunder balance, dyk og spring. Der vil være fokus på udholdenhed, så der kan svømmes en længere distance uden ophold. Endvidere vil børnene lære selvredning og livredning.
 
 
Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (2)

Børn Øvede (C) (BC)
Børn Øvede (C)
 
Holdet undervises i det store bassin (dybt og lavt vand). 
 
Dette hold er for øvede børn som har rigtig gode færdigheder i flere forskellige stilarter.
 
Svømmeklubbens B+ diplom bør være bestået ved tilmelding til dette hold eller svømmeerfaring erhvervet på anden vis.

Svømmeren er i stand til at svømme bane efter bane uden at have behov for at holde pause (500m) og samtidig kan svømmeren opretholde teknikken, så man kan se hvilken stilart, der svømmes i. 
 
Undervisningen er baseret på en forbedring af tidligere indlærte svømmearter, spring/startspring, vendinger, skoddeøvelser, selvredning,  bjærgning, dykning, undervandssvømning, livredning og andre vandaktiviteter. 
 

 
Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (2)

Børn med særlige behov (BS)
Børn med særlige behov 
 
Der er 2 hold for børn med særlige behov - det ene hold undervises i det lille bassin og det andet hold i det store bassin (dybt og lavt vand).  
 
Holdet er for børn (op til 13 år) med fysisk/psykisk handicap eller andre særlige behov og diagnoser.
Der vil blive lagt vægt på, at børnene bliver fortrolige med vandet og at de gradvist bliver bedre til at opholde sig i vandet.

Undervisningen er i stor udstrækning individuel og varetages af kompetent specialuddannet træner.

 
 
Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (2)

Teens (Ungdom) (TU)
TEENS - Ungdomshold
 
Ungdomsholdet er for de unge mellem 13-19 år. 
Holdet svømmer i det store bassin (dybt og lavt vand).
 
Der svømmetrænes 1 time om ugen.
 
Svømmefærdigheder og krav er som til et Børn C-hold, men med en større udholdenhed. I undervisningen vil der ud over forbedring af svømmeteknik i alle 4 svømmearter indgå aktiviteter såsom boldspil, udspring, konditionstræning, livredning, vandpolo, undervandsrugby, samt alternative lege og socialt samvær. 
 

 
Pris : 1.750,- kr. pr. sæson

Tilmeld/Læs mere - (1)

Talent (XBT)
Talenthold
 

Talentholdet er klubbens første konkurrencehold. På dette hold vil man blive udfordret på nye måder, man ikke har prøvet i svømmeskolen. Man kommer til at svømme længere og hårdere, og man kommer til at lære nogle ting, der til tider kan være udfordrende. Men vigtigst af alt er det sjovt at gå på talentholdet!

På talentholdet trænes der 2 gange om ugen, og der vil både indgå træning på land og i vand. 

Dette hold kan ikke tilmeldes uden foregående aftale med en træner på holdet. 

 
Pris: 2.650,- kr. pr. sæson.

Tilmeld/Læs mere - (1)

XK3 K3 Konkurrencehold - (K3) (XK3)
Konkurrencehold - Klubbens 3. hold

Svømmerne behersker alle svømmearter og skønnes egnede til den mere krævende træning på klubbens eliteniveau. At videreudvikle svømmerne inden for svømmesporten så langt som deres krop og psyke, deres ønsker,deres tidsmæssige muligheder og deres ambitioner gør det aktuelt for dem, samt at uddanne sig til og virke som trænere i klubben i det omfang det ønskes.

Dette hold kan IKKE vælges uden forudgående aftale med cheftræneren. Man skal kvalificere sig til dette hold.
Tilmeld/Læs mere - (1)

XK2 K2 Konkurrencehold (XK2)
Konkurrencehold - Klubbens 2. hold.
 
Svømmerne behersker alle svømmearter og skønnes egnede til den mere krævende træning på klubbens eliteniveau. At videreudvikle svømmerne inden for svømmesporten så langt som deres krop og psyke, deres ønsker,deres tidsmæssige muligheder og deres ambitioner gør det aktuelt for dem, samt at uddanne sig til og virke som trænere i klubben i det omfang det ønskes.
 
Dette hold kan IKKE vælges uden forudgående aftale med træneren. Man skal kvalificerer sig til dette hold.
 
Pris : 3.300,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (1)

XK1 K1 Konkurrencehold (XK1)
Konkurrencehold - Klubbens 1. hold 

Svømmerne behersker alle svømmearter og skønnes egnede til den mere krævende træning på klubbens eliteniveau. At videreudvikle svømmerne inden for svømmesporten så langt som deres krop og psyke, deres ønsker,deres tidsmæssige muligheder og deres ambitioner gør det aktuelt for dem, samt at uddanne sig til og virke som trænere i klubben i det omfang det ønskes.
 
Dette hold kan IKKE vælges uden forudgående aftale med cheftræneren. Man skal kvalificere sig til dette hold.
 
Pris : 3.600,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (0)

Voksen SvømSelv (VSS)
Voksen SvømSelv
 
På dette hold har du mulighed for at svømme dit eget program, i dit eget tempo og med en træner på kanten, som kan hjælpe dig, hvis du har tekniske spørgsmål og som er OBS på sikkerheden.
 
Holdet for voksne, der er sikre i vandet og vant til at svømme flere baner (mere end 200m). 
Holdet svømmer i det store bassin og altid med banetove.
 

Du kan låne klubbens hjælpemidler.
 
  


Pris : 1.650,- kr. pr. sæson.
 
 
Tilmeld/Læs mere - (3)

Voksen Let Øvede (VLØ)
Voksen Let Øvede
 

Holdet for voksne, der er fortrolige med vandet og som også er tryg ved at have hovedet under vand.


Holdet svømmer i det store bassin (dybt og lavt vand).

Måske har du lært at svømme én eller flere svømmearter. Der undervises i svømmearterne: crawl, rygcrawl, brystsvømning. Endvidere indgår vandtrædning, spring, dykning, selvredning og bjærgning.
 

Undervisningen er baseret på en teknisk forbedring af tidligere indlærte svømmearter.  
Desuden lægges der vægt på det sociale perspektiv.
 
Der svømmes i 45 min. 

 

Pris : 1.750,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen Øvede (VØ)
Voksen Øvede

Du kan allerede svømme. Du ønsker at forbedre din teknik og samtidig få den gode motion for hele kroppen som svømning er. 
 
Undervisningen er baseret på en teknisk forbedring af tidligere indlærte svømmearter samt konditionstræning.
Der arbejdes med (alle) stilarterne: crawl, rygcrawl, butterfly og brystsvømning, dykning, selvredning samt bjærgning.
 
Hvilket udstyr skal jeg have på når jeg er til svømning?
Badetøj: Uanset om du er dreng i badeshorts eller pige i badedragt, skal badetøjet være tætsiddende. Så det ikke skal rettes på eller glider ned når du bevæger dig i vandet.
Svømmebriller: Det forventes at alle bruger svømmebriller i undervisningen, da disse skaber et godt klart syn og tryghed under vandet. Dykkermasker må ikke anvendes.
Badehætte: Har du langt hår forventes det, at du helst benytter en badehætte og alternativt, skal du som minimum have en elastik til, at holde håret væk fra ansigtet. 
 

Pris : 1.750,- kr. pr. sæson.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen Motionist/Crawl (CTRI)
Voksen Motionist/Crawl 
 
Dette er holdet for voksne, der er habile svømmere, og som gerne vil være bedre til teknikken i de forskellige svømmearter med fokus på crawl teknikken i en del af sæsonen.
 
Vi træner i det store bassin (dybt og lavt vand). 
 
Der vil være masser af teknik, koordination, kondition, intervaltræning og meget mere. 
 
Dette er også holdet for TRI-folk, som gerne vil gøre deres svømning endnu bedre eller som måske mangler at få crawlteknikken helt på plads.
 

 
 Pris : 2.150,- kr. pr. sæson.
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen Masters (VMA)
Tilmeld/Læs mere - (1)

XPM Passiv Medlemsskab (XPM)
*** For passive medlemmer ***
 
På dette hold kommer man ikke i vandet. Dette hold er til de meget flinke og forstående personer, som her igennem ønsker at støtte Helsinge Svømmeklub.
 
Ved passiv medlemsskab, bliver man stemmeberettiget til svømmeklubbens generalforsamling. Et medlemsskab, en stemme.
 
*** STØT Helsinge Svømmeklub ***
 
Pris : KUN 200,- kr. pr. sæson. (ét medlemsskab, én person)
Tilmeld/Læs mere - (1)

XPO Official i Klubben (XPO)
*** Til vores Official i Klubben ***
 
Hvis man er uddannet official og stiller op for klubben, bliver man oprettet på dette hold.
 
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

XPR Holdleder i klubben (XPR)
*** Dette hold er til Klubbens Holdledere ***
 
I forbindelse med stævner og lign., er vores holdledere der styrer alt fra indkaldelse
til afslutning.
 
 
Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram