Den Store Svømmedag 2015
Det foregår søndag den 4. oktober Fra kl.0900-1400 i Gribskov Svømmehal
Kom og test, hvor langt du kan svømme og deltag i den store fælles svømmebegivenhed - Svømmerne for K1 er der for at tælle baner og alle kan deltage - Der er gratis adgang denne dag ......
De bedste svømmehilsner
Helsinge Svømmeklub
Info om arrangementet:
39 klubber og haller åbner dørene på Den Store Svømmedag 2015
Af: Anna Jørgensen
Søndag d. 4. oktober åbnes dørene i 39 svømmehaller landet over til Den Store Svømmedag 2015. Dagen er efterhånden en af de mest traditionsrige svømme-aktiviteter breddemæssigt i Dansk Svømmeunion og har gennem de sidste 26 år været en del af mange svømmeklubbers sæson.
Den Store Svømmedag arrangeres af Dansk Svømmeunion, Børnehjertefonden og Halinspektørforeningen i samarbejde med de lokale svømmeklubber og svømmehaller rundt i Danmark.
Støt op om dagen i en svømmehal nær dig
Den Store Svømmedag er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed og har to formål – nemlig at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i den lokale svømmehal samt støtte op om Børnehjertefondens arbejde for hjertesyge børn og deres familier.
Som deltager på dagen, hjælper du arrangementsstedet på vej mod mulige pengepræmier i nedenstående kategorier. Du kan desuden støtte op om Børnehjertefondens arbejde ved at sende en sms til 1999 med ordet ”hjerte” og støtte med 20 kroner. I år deltager du i en lodtrækning om seks gavekort til Rema 1000 samt en landsholdstrøje med autografer fra de danske landsholdssvømmere, når du afsender en sms netop på Den Store Svømmedag.
Dansk Svømmeunion opfordrer til, at så mange som muligt vil kigge forbi et af de 39 arrangementssteder på søndag den 4. oktober i tidsrummet 10.00-16.00, og nyde en sjov stund i samvær med svømmehallens øvrige besøgende og på denne måde støtte svømmeklubben, svømmehallen og Børnehjertefonden.
Alle er velkomne denne dag – unge som ældre, store som små. Eneste krav er, at du kan svømme. Du bestemmer selv hvor mange meter du vil svømme. Som tak for din deltagelse, vil du modtage et flot diplom.
Her kan du deltage i Den Store Svømmedag:
Agerskov sogns ungdomsforening (AUF) | Harlev Svømmeklub | Svømmeklubben Koral Hedensted |
Billund Svømmeklub | Haslev svømmeklub | Svømmeklubben Plask |
Blåvandshuk Svømmeklub | Hinnerupbadet | Svømmeklubben Rask |
BMI Svømning | Hornslet IF Svømmeafdeling | Svømmeklubben SHS-Stevns |
Brædstrup Svømmeklub | Hørsholm Svømmeforening | Svømmeklubben Søhesten |
Dragsholm Svømmeklub og Odsherred Svømmeklub | IF Jarl Arden Svømning | Svømmeklubben Triton Ballerup |
Durup IF Svømmeklub | Kjellerup Svømmeklub | Team Blaabjerg, Nr. Nebel |
Ebeltoft Svømmeklub | KystsvømmeKlub Hornbæk | Vejen Idrætscenter |
Frederikssund Svømmeklub og Frederikssund Svømmehal | Lystrup Svømning | VG Vinderup |
Faaborg svømmeklub | Nyborg Svømmeklub og Nyborg Idræts-og Fritidscenter | Videbæk svømmeklub og Videbæk Idræts og fritids center |
Gribskov Svømmehal | Slangerup Svømmehal og Slangerup Svømmeklub | Vingsted Svømmeklub, Svømmeklubben Tempo og Vejle Svømmeklub Triton |
Gudhjem Idrætsforening | Solbjerg IF svømmeafdeling | Ølstykke Svømmehal og Svømmeklubben Laksen |
Gudme Svømmeklub | Svømmehallen Malik, Grønland | Østervrå IF |